Flaskebarnet!

Jeg har ikke ammet Frk. Flødekind. Faktisk har jeg slet ikke forsøgt!
Det har vækket mange spørgsmål og følelser hos andre mødre, men min beslutning var taget længe inden Frk. Flødekind overhovedet meldte sin ankomst.
Da jeg blev mor for første gang, gjorde jeg nemlig ALT for at få amningen til at lykkedes. Jeg led under hele processen – både fysisk og psykisk.
Fysisk, fik jeg store sår og brystbetændelse og havde voldsomme smerter, når minibossen sugede løs. Jeg havde ikke mangel på mælk, tværtimod, så fossede det ud efter 4 dage på sygehusets malkemaskine, men jeg kunne til sidst ikke rumme smerterne og al den medicin både ham og jeg skulle have, for at komme bare nogenlunde igennem et måltid.
Jeg ammede min søn i 1 måned og 1 dag og så tog jeg beslutningen om at stoppe. Det gjorde ondt helt ind i de dybeste dele af mit hjerte og jeg græd, som jeg aldrig har grædt før.
Jeg var ulykkelig, fordi jeg havde en idé om, at dét at amme, var det eneste rigtige og det en GOD MOR gør.
I mit ammeforløb mødte jeg da også kun mennesker, som sagde netop det. 

“At amme, er det bedste du kan gøre for dit barn!”. 

Her var der ikke tale om mennesker, der bare kom med deres egen mening, men fra fagfolk – Læger, Jordemødre, sygeplejerske osv. Faktisk er min mor Jordemoder, og hun lagde heller ikke skjul på, at amning er vejen frem, selvom det gør ondt.
De mange fagfolk og deres anbefalinger om amning var årsagen til, at jeg lod 1 måned og 1 dag gå, før jeg sagde stop. 

Jeg var nødt til at sige stop.

For mit barns skyld, for min mands skyld og for min egen skyld!

I hele perioden med amning følte jeg mig som verdens mest elendige mor og værst af alt, så havde jeg faktisk utrolig svært ved at knytte mig til min længeønskede søn, fordi han kun “gjorde ondt”, når han var allertættest på mig.
Da minibossen var omkring 6 mdr. kom min mand til mig og fortalte, at han var glad for, at jeg tog beslutningen om at stoppe amningen, og at han var stolt af mig!
STOLT?! Det var første gang, at han sådan rigtig åbnede op for, hvordan han havde haft det i samme periode. Han fortalte, hvordan han havde haft det svært – selvom han intet sagde, da han gerne ville fremstå stærk og rolig, for min skyld. Han hadede at se mig så ulykkelig i en tid, som skulle være fyldt med lykke.
Lige dér i den samtale, blev vi enige om, at var vi så heldige at få et barn mere, så var amning udelukket. 
Der gik flere år før vi igen ventede os og her blev jeg igen mødt med skepsis og undren, da jeg fortalte, at jeg ikke ønskede at amme.

“Vil du ikke engang forsøge at amme… Ikke engang råmælk?!”

Nej.. Det ville jeg ikke. Ikke engang råmælk. Mine bryster var “Out of service” og det har de været siden min samtale med manden min.

Da Frk. Flødekind lå i mine arme for første gang ændrede jeg ikke mening. Ikke et eneste sekund. Jeg vidste nemlig, at for at være en god mor for både Minibossen og Frk. Flødekind, så var jeg nødt til at stå ved min beslutning!
Jeg har ikke fortrudt min beslutning om, ikke at forsøge at amme. Det var ikke lutter lagkage at få Frk. Flødekind til at spise ordentlig af flaske, men dét, at kunne sidde med hende, helt tæt til sig og nyde tiden med hende – uden smerter, uden gråd (fra mig), uden penicillin løbende i blodet og uden følelsen af, at føle mig utilstrækkelig og skamme mig over, at jeg ikke magtede at være en “god mor”, det var den bedste følelse og gjorde mig blot stærkere i, at kunne sige:

“Nej, jeg ammer ikke. Hun er flaskebarn!”

Hvorfor så skrive dette indlæg?
Tja.. Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg manglede de historier om amning, som ikke gik som planlagt og jeg manglede én der sagde “Det er okay at give flaske”. 
Faktisk har min sundhedsplejerske fortalt mig, at forskningen idag siger, at man ikke længere kan konkludere, at amning mindsker risikoen for bl.a. allergi.
Lige netop dén udtalelse hørte jeg flere gange i mit amningsforløb med Minibossen, og det var én af årsagerne til, at jeg fortsatte så længe som jeg gjorde. Jeg har nemlig levet med svære allergier det meste af mit liv, og vil gøre alt for at forsøge at undgå, at mine børn også får det.

Faktisk er der rigtig mange fantastiske ting ved at amme, og skulle nogen være i tvivl, så er jeg for amning, men flaske kan være et godt alternativ, hvis amningen ikke lykkedes!
Jeg tager min hat af for alle de seje mamas, der kæmper og sejrer med amning, men jeg tager også hatten af for de mødre, der af en eller anden grund, er nødt til at træffe den meget svære beslutning om, at finde flasken frem i stedet for brystet.

Semper Allomin 2 har i 2018 lanceret en kampagne, som rammer spot on – de skriver nemlig; 

“Der er ikke kun én måde at være mor på, og det at være en god mor sidder ikke i brysterne men i det hjerte, der banker bag”

HØRT!
Semper Allomin 2 er ganske vist brystmælkens “fjende”, men jeg tror på, at ALLE kan have godt af at få at vide, at der ikke kun er én måde at være god mor på – men at der findes mange løsninger, som alle er ACCEPTABLE og HELT I ORDEN AT VÆLGE!

En eftertanke…

Jeg er blevet kontaktet af mange mødre siden dette indlæg og mange med en bekymrende tone overfor, hvorfor jeg dog vil promovere et firma, som kun laver kampagnen for at få flere kunder. Men det skal jeg sige jer hvorfor jeg ingen problemer har med; Modermælkserstatning ER et godt alternativ til brystmælk og der mangler information omkring det. Pga. vores lovgivning må firmaerne ikke reklamere med deres produkter og vi skal selv opsøge informationen, og for helt nye forældre, kan det være super svært at finde hoved og hale i alle de forskellige slags, mens ens dyrebareste guld skriger af sult.

Idag findes der muligheder for at opkøbe andres brystmælk og er det vejen frem for dig/jer, så er det da også en genial løsning, MEN ikke alle har adgang eller råd til den løsning og derfor skal der også være plads til modermælkserstatning i samtalen om “amning eller ej”.

Står DU og skal vælge hvilken slags modermælkserstatning der skal afprøves, så tjek mit faglige indlæg om modermælkserstatning på www.mamawise.dk lige her!

I indlægget er der ikke favoriseret ét firma frem for et andet – det er ren og skær oplysning og et indlæg jeg godt kunne have brugt, da vi for første gang stod med det svære valg i 2013.